lørdag den 31. maj 2014

Renovation af Family Care Centeret


Som nævnt i et tidligere indlæg var vi overbevist om at vi skulle forkæle børnene med en masse materielle goder - efter et par uger stod det dog klart at dette intet ville gavne. Børnene har brug for et inspirerende og trygt miljø, omsorg, opmærksomhed og at få dækket de basale behov. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi på et tidspunkt ville renovere The Family Care Center og få nogle farvekombinationer der indbød til leg og læring. 

Efter Graduation lukkede Centeret og det forbliver sådan i tre uger. De seneste to uger har Lisbet, Signe og jeg knoklet som æsler. Vi har gjort ALT rent hvilket flere steder krævede syre, så ulækkert og beskidt var der. Vores lille hjælpenisse Johnny (filippiner der arbejder fra Rise Above) har givet en stor hånd med maling af borde og vægge. 





Vi er nu igang med alt det sjove og kreative. Der flyver papirsfly rundt på væggene hvilket et en nem måde at få mange farver frem, uden at overmale det hele. Billedet ovenfor er den vildeste væg og den eneste med så mange fly. Er helt inspireret til, at mine kommende børns (når den tid kommer) værelser skal males i alle regnbuens farver i form af papirsfly. Det giver fart over feltet, legende tanker og glæde. 

Signe tog hjem til Danmark i onsdag så Lisbet og jeg har knoklet ekstra for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Såfremt min vejleder støtter mig i min beslutning om at tage hjem til Tim skal Lisbet være alene på Centeret. Det niver mig i hjertet at tænke på hvilken tid hun går i møde. En tid med 13 nye børn hvoraf den yngste er 2 år. En indkøringsperiode der bliver en dansk institution gange hundrede. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne trække Centeret med hjem til Danmark og fortsætte med, at lægge kræfter i det arbejde jeg sætter så meget pris på. Jeg har indtil nu, lært meget af at være på Centeret. Et er børnene, noget andet er samarbejdet med Carmelita og Nida, tredje er kulturforskellen, børnesyn, menneskesyn og alle de udfordringer der hører med. Jeg føler mig ikke klar til at slippe mit eventyr men når alt kommer til alt, er der større ting i livet. 

Jeg ved, at jeg vil blive ved med at udfordre og udvikle mig selv. Jeg ved, at jeg vil gøre alt for at få afsluttet dette fantastiske praktikophold på den ene eller den anden måde. Jeg er blevet et rigere menneske de seneste fire måneder.

 Rig på oplevelser, rig på udvikling, rig på selvrefleksion, rig på venskaber. 

1 kommentar:

Sølva sagde ...

Hvor er det sejt og forfriskende med en "virkelig" blog!