Matilde og jeg tog på Radisson Hotel og spiste en lækker morgenbuffet. Det er efterhånden også en måneds tid siden. Vi havde dagene forinden talt om den kontrastfulde verden bor i. Højhuse, flotte biler, slum, skrald og fattigdom. En stor pærevælling af kontraster. Vi havde besluttet at tage en jeepney ud i det blå og hoppe af, når nysgerrighedden var for stor.
Der havde nogle uger inden været en kæmpe brand. 1000 hjem var brændt ned, alt var plyndret, jævnet med jorden, støv i uendeligt lange baner.
Mange familier havde slået små telte op af pinde og presenninger.
En del børn ledte efter værdifulde efterladenskaber i ruinerne.
Sulten var malet i ansigtet på børn og voksne. De led. Der var varmt trods solen var gemt væk bag de mørke skyer. Vi besluttede os for at tømme den nærmeste kiosk og købte stort set alt hvad de havde af kiks og snacks. Børnene kom løbende hen mod os. Et virvar af smil, afmagt, sult og taknemmelighed strømmede frem mod os.
Jeg føler mig så priviligeret at jeg har muligheden for at stå ansigt til ansigt med verdens grusomhed og fattigdom. Det sætter mit eget liv og især Danmarks problemer i et markant perspektiv. Vi tog hjem efter 1½ time, fuldstændigt udmattede af oplevelsen.
Jeg glæder mig over at gribe chancen. Vi gjorde en forskel - om end det kun var i et kort øjeblik - så var vi der, vi så dem, vi hjalp.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar