Lisbet og jeg tog en spontan beslutning om at tage nordpå i påskeferien. Vi købte en flybillet til Manila og havde egentlig ikke styr på så meget andet end det. Vi kiggede på booking.com og opdagede at 91% af alt allerede var booket i Puerto Galera i den pågældende uge. Eftersom flybilletten var købt og fortrydelsesretten ikke eksisterede skyndte vi os at booke et værelse på Badladz Resort.
Vi havde en overnatning i Manila på tune hotel som var fantastisk. Sov med en dyne for første gang i 3 måneder. Faldt i søvn 20.30 svøbt ind og sov til næste morgen. Vi tog ud til Gil Puyat med en bus der tog en times tid. Det føltes som en evighed. Vi ventede som sild i en tønde og fór forvirrede rundt. Vi spurgte mange om vej til bussen mod Bantagas og ingen synes at kunne hjælpe. Pludselig dumpede den op på fortorvet og vi hoppede ind. 1 time og 45 minutter senere var vi ved Batangas Pier. Ulempen viste sig så at være, at næste og sidste båd først sejlede 1½ time efter. I mellemtiden modtager vi en email fra Badladz Resort om, at de har haft en kommunikationsfejl på deres server. De har intet værelse til os om aftenen og beklager meget. Vi går lidt i panik og ringer til dem - tanken om at vi skal sove på stranden eller havnemolen med alle vores ting virker en lille smule uoverskuelig.
Vi kommer frem og bliver mødt af Mary som siger at hun har fundet et værelse til os i Sabang. En 20 minutters køretid og 1300 peso fattigere (for værelset) kommer vi frem til Sabangs små, snoede gader. Gogo barer med letpåklædte piger, restauranter, barer, snaksaglige mennesker og feriestemning. Sabang var skøn. Lige indtil vi kom op på vores værelse.
Vi ventede i en halv time på at få nøglen. Da vi kommer op hopper Lisbet i bad og jeg står forstenet i på sengen og og peger på væggen da hun kommer ud. Der sidder en KÆMPE karkerlak på væggen. Vi bruger lang tid på at udtænke en plan for at fange den. Vi venter på at den kravler rundt og rundt og rundt på væggen og til sidste fanger vi den under en kaffekop. Der følger 4 andre karkerlakker med og vi bliver enige om at drikke os fulde for at komme gennem natten og starten på påskeferien.
De efterfølgende dage bød på de smukkeste solnedgange, strandtur, øl, en jagt på et nyt værelse og besøg hos en familie jeg kender. Vi mødte nemlig en af mine filippinske venner, Benson, som inviterede os hjem til hans familie. Vi fik lækker mad bestående af pancit, kæmpe rejer og kylling. Vi drak et par øl, så den private strand, gik gennem deres Village, mødte nogle af hans kusiner der havde en fest i Brandy på stranden. Hans familie var imødekommende og deres hjem fuld af kærlighed. Dagen gav mig en positiv forståelse af det filippinske hjem. Det var en øjenåbner og jeg nød at være sammen med nogle lokale som tog imod os med åbne arme. Stort set alle vores måltider blev spist på deres restaurant i Sabang som lå et minut fra vores første værelse og fem minutter fra det andet. De lavede det lækreste mad og stemningen var hyggelig med Bob Marley musik og en masse glade gæster.
Boligsituationen endte godt, med et værelse hvor væggene var lilla, dørene gule og gardinerne blå. Vi så kun en enkelt karkerlak som så tilgengæld ikke kunne være under en kop. Vi fik sol, smilet, snakket og grint og turen hjem bød endda på en biograftur i Manila da vi skulle slå tiden ihjel. Påskeferien var et hit og det var en fornøjelse af være tilbage i Sabang efter 4 år. En lille perle, gemt på Mindoro :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar