Der er efterhånden en del der har efterspurgt billeder af de sår børnene render rundt med eller de tænder vi tit beskriver som nogle af de værste vi nogensinde har set. Jeg har en lille fortælling fra igår hvor det er "toothbrush time".
Jeg kalder på A og siger at det er tid til at børste tænder. Hun viser mig en lille pose med Tictac-lignende pastiller som er hendes morgenmad. Hun holder den ind til sig og tager en ad gangen, bruger lang tid på at spise hver enkelt. Jeg tænker naturligvis at dette er endnu en af de morgener hvor jeg bliver forbavset over hvor usunde madvaner de fattige filippinere har. De har kun råd til det billigste af det billigste, og en pose med snack som børnene får til morgenmad, består enten af slik, pastiller, kiks eller kage. De koster 1-2 p altså maksimum 25øre.
A tager den sidste pastil i munden og går hen mod mig med tandbørsten i hånden.
A: Åh åh
C: Hvad er der?
A: Åh .... åh
Hun kigger på mig med kæmpe øjne og fortvivlelsen er malet i ansigtet på hende.
Hun peger ind i munden på sig selv og ryster hovedet en lille smule så det rasler.
Den lille tictac har simpelthen sat sig fast inde i hendes tand. Jeg har længe undret mig over hvordan børnenes tænder kan være hele uden på men fuldstændigt hule indeni. Jeg tror dog vi her har en af årsagerne! Der er intet at sige til, at tænderne rådner op inde fra når der gemmer sig slik derinde til det er opløst.
Vi rystede hendes hoved, bar hende på hovedet, forsøgte at grave den ud med tandbørsten men det nyttede intet. Hun gik og raslede lidt i nogle minutter og var meget påvirket af, at hun havde mistet sin morgenmad. Stakkels unge!
_____________________________________________________________________
Sådan ser sårene i hovedbunden ud. De lugter, væsker og har et hvid-gulligt udseende. R's hovedbund er langt fra den værste men da hun gerne selv ville se hvordan det så ud, tog vi et billede af det.
Det skal lige nævnes at A's tænder bestemt heller ikke er de værste iblandt børnene. Det er ligefør vi er i den pæne ende af scalaen.
Det her er uden tvivl noget af det jeg synes der er værst ved at arbejde med fattige børn. Deres basale behov, levestandard og hygiejne er så forringet at jeg aldrig kan forestille mig at det ville forekomme i Danmark. Det er så synd og vi kæmper en evig kamp for at forbedre det. Jeg føler at vi gør en forskel i det daglige, føler vi giver dem et frirum, et sted at komme og få hjælp til nogle af disse ting. De er så søde de unger. Ville ønske jeg kunne tage dem med hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar