Jeg suger alle indtryk til mig. Min krop viser alle tegn på mæthed men jeg vil have mere. Hver en gåtur byder på smil, undrende blikke og gadebørn der tigger om penge. Det er en forfærdelig kontrastfuld verden jeg har begivet mig ned til. Her er prægtige højhuse ved siden af blikskure. Stort set alle familier har et utal af børn, børn hvis munde ikke mættes. Jeg går gennem gaderne og føler mig fremmed. Jeg er hvid. Jeg passer ikke ind. De ser mig som rig, kalder mig "ma'm".
Det vi har tilfælles er vores smittende smil og nysgerrighed på det ukendte.
De vil gerne vide hvem jeg er, og jeg hungrer efter at vide, hvem de er.
Alt imens vi nyder livet i vores "luksus" lejlighed med aircon og rooftop bor der 7 fætre på den anden side af muren. De lever side om side, i skrald og skidt kun omringet af dette lille skur. Det skræmmer mig at muren er så markant, de er jo ikke farlige? På toppen er der ikke pigtråd som på så mange andre mure. Den er spækket med store og små glasskår så ingen kommer ind.
Se lige hvor heldig jeg er? De har laktosefri mælk. Det smager virkelig underligt og kan holde sig over et år - men ned skal det!
Filippinerne elsker at få taget billeder. Ser de en med et kamera smiler de helt vildt og kaster ofte håndtegn efter blitzen.
De øverste to billeder er af en flok mænd som er "strikers" de har været det i en måned og strejker fredeligt. De sad og spillede kort og var meget snaksaglige og vilde efter at få taget billeder.
Her er kontrasten tydelig! Huse bygget af ingenting og bagved ligger der kæmpe højhuse.
Hyggelige små sidegader som vi endnu ikke tør bevæge os nedad. Vi har snakket om, at det bliver godt når vi er mere kendt i området, og trygge ved alt det nye og alle de tiggende børn. De er så pågående - det vil jeg skrive et indlæg om en dag. Det er et kapitel for sig.
Elektriciteten der hænger i hovedhøjde.
En mor med sine børn, der sover lige ud til vejen hvor der kører tusindvis af biler forbi i timen.
Her er fantastisk. Som sagt, så nyder jeg det i fulde drag. Har været her i så få dage og jeg føler mig allerede godt tilpas. Menneskene er så gæstfrie og imødekommende og der er altid hjælp at hente, hvad end du ikke kan finde vej, eller ved hvad madvarerne er osv. Jeg glæder mig helt vildt til senere. Vi har første dage på praktikstedet idag. Fremfor at se selve stedet vi skal være, er vi inviteret ud for at se børnenes familier og hjem. Med andre ord skal jeg en tur i slummet. Jeg glæder mig til at suge til mig og fortælle jer andre om det - håber I kan holde varmen i DK, vi har 32 grader idag :D
Svedige kram fra Carina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar