En tur i slummet

Jeg er proppet til randen med sørgmodighed. Ved vi danskere overhovedet hvor priviligerede vi er? Vi har et sundhedssystem der hjælper os når vi er syge - det er endda gratis. Vi får penge for at tage en videregående uddannelse og har vi intet job og dermed ingen penge, jamen så får vi da kontanthjælp til at komme igang. Danmark er forkælet - jeg er forkælet. Mine bekymringer går oftest på, hvor ærgerligt det er, når der er noget jeg ikke kan - en oplevelse eksempelvis. Eller hvor surt det er, når jeg ikke har nok penge til det sidste nye. En fattig filippiners bekymring går på, hvornår der igen kommer mad på bordet og om børnene ender med at være prostituerede eller garbage-collectors. 

Jeg er netop kommet hjem fra den føromtalte tur i slummet. Vi tog med et par af børnene fra FCC (Family Care Center = mit praktiksted) hjem til slummet for at se hvor de bor. Vores vejleder mente at det ville give os en god forståelse for, hvor de kommer fra. En fornemmelse af, at det liv de har på centeret absolut ikke er noget de er vant til. 

Børnene glædede sig og vi havde forberedt os på det værste. Vi fik lov til at tage billeder. Ikke alle er af lige god kvalitet, da jeg ikke ville knipse løs med blitzen. 

I denne seng sover en lille dreng fra centeret med hans mor og en bror. På loftet oven over sover der 9 andre. Under sengen bor 5 små hundehvalpe. 

Der er skrald, afføring, dyr og børn over alt. Det skønnes at der er 5000 gadebørn i Cebu. Omkring 25 millioner mennesker går sultne i seng på Filippinerne og det skærer i mit hjerte at se det med åbne øjne. De er 6500 børn på én skole, og 50-60 ustyrlige unger i et klasseværelse med kun én lærer. Det er slet ikke til at forstå. 

 Jeg er overdrevet træt i hovedet efter denne tur. Det er virkelig hårdt men hold kæft, hvor er det godt, at jeg er her. Hvor er det vigtigt at vi er en flok danskere der brænder for at gøre en forskel for nogle, af alle disse børn. Jeg kan med hånden på hjertet love, at jeg vil gøre mit til, at de vil huske Danmark som et land, med et folk, der er hjælpesomme, hjertevarme og forstående. Jeg vil gøre alt jeg kan for, at hjælpe de her børn til at hjælpe sig selv. Er så overdrevet spændt på at se hvad de næste mange måneder vil bringe med sig. 

Jeg starter på FCC i morgen kl. 8.30 og jeg glæder mig! 

Smil og kram fra Carina