Tempoet ud af hverdagen

At leve i nuet er livets teknik -

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu

blir' aldrig i livet presente

og alle folks levetid går sågu

med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,

og det næste blir' aldrig det rette.

Næ, sørg for, at nuet, du lever i, 

engang for altid er dette. 

Den sidste tid i Danmark er blevet sat meget i perspektiv efter jeg er kommet til Filippinerne. Jeg ligner godt nok mig selv uden på men indeni er der et lille korn der spirer. Spirer af bevidsthed om hvem jeg er, hvorfor jeg gør som jeg gør og hvordan jeg gerne vil leve mit liv. 

Jeg er vant til at være pigen der har gang i tusinde ting. Vant til at hverdagen flyver afsted og jeg dårlig nok har tid til at sidde ned. Det kommer i perioder, en gang i mellem tager det overhånd og langt de fleste gange får jeg af min kæreste, veninder eller familie besked  på at køre et gear ned og være mere i nuet. 

For det liv jeg lever går ofte med at mindes og vente. Vente på det næste der skal ske i stedet for at nyde det nu jeg lever i. Piet Heins ord minder mig om, at jeg skal være tilstede i hverdagen. Når søndagen er ovre skal jeg ikke blot glæde mig til det blive fredag igen. Jeg skal derimod nyde alle de små hverdagsglæder jeg oplever hver eneste dag. 

De smil jeg får, de varme kram og alle de oplevelser jeg bliver rigere. Et af mine personlige mål for denne tur er netop det. At mærke nuet, at være i det. 

Filipino-time og deres tempo hjælper dog gevaldigt på, at få tempoet ud af hverdagen :)