En oase i Guadalupe

Rise Above Family Care Center er et Center der giver nogle af de fattigste familier i slummet, en mulighed for, at komme tilbage til hægterne og få lidt penge på lommen. Familierne er underpriviligeret og vurderet til, at få en bedre levestandard ved, at deres børn bliver passet udenfor hjemmet, så mødrene sættes fri til at arbejde og derved forsørge deres familie. I tilfælde hvor mødrene ikke vil arbejde, bliver børnene "smidt ud" af Centeret og må tilbage i slummet. Det lyder hårdt, men reglerne er nødt til at være der. Hvis ikke mødrene vil arbejde for at børnene får en lysere fremtid - kan kampen ikke vindes. Because - Together We Can Make A Difference! 

Som centeret er indrettet pt. er der ikke plads til at mødrene kan arbejde der. De kommer om morgenen og henter materialer, til de tasker, punge og kurve de fletter. De tager samlet over til et andet lokale og arbejder. Alt er af genbrugsmateriale og jeg kan forestille mig, at en forretning som Fairtrade ville elske at sælge deres håndværk! Det er ret inspirerende hvad de kan med så få midler.

Centeret er åbent fra 8.30-16 og børnene bliver oftest hentet ved 15 tiden. Dagene starter med at børnene skal i bad og have børstet tænder. Derefter leger de indtil kl. 9 hvor der bedes bøn og skolen starter. I plenum tales der om hvilken dato, måned, år og årstid vi er i. Der øves tal og geometri. Herefter laver de små børn opgaver som relaterer sig til finmotorikken. De farvelægger og skriver oven på streger for at lære at styre en blyant. De store børn øver filippinske endelser på diverse ord. 

Børnene er 3-6 år, der er pt. 2 drenge og 9 piger. Børnene er så søde så dem får I lige et lille kig på nedenfor :-) 

Carmelita er centerets madmor. Hun er en fantastisk lille skabning som jeg må tage et billede af en af de kommende dage. Hun er simpelthen så smilende, på trods af at hun mangler fire tænder i overmunden. Det kunne jeg måske lære lidt af :D

Hun serverer sund og nærende mad hver dag. Derefter har børnene "hviletime" hvor der sættes en film på og de sover. Det skal lige siges, at der ikke er noget af det her der foregår ligesom i Danmark. Børnene ligger på skumtyndt legeunderlag, side om side, med en pude hver. Det er svært at falde til ro når der er så mange rundt omkring en, så Signe, Lisbet og jeg, gør vores til at sige "higda" og smile, for at få dem til at lægge sig ned. 

Centeret danner trygge rammer for børnenes hverdag. Det danner en stor kontrast til det liv de levet til daglig i slummet. I Centeret er der fliser på gulvene, rigtige vægge og rindende vand. Meget mere end man kan sige om de hjem de kommer fra.

Mange af børnene har sår på benene og hår med lus i. De klør overalt på dem og alligevel er de sprængfyldt af glæde, latter og smil. Jeg nyder at være på Centeret men glæder mig enormt meget til, at have været der længere, så hverdagen kan få mere struktur. 

Sove rummet 

Carmelitas køkken 

The Classroom 

Ude arealet..

Jeg ved ikke om her er meget anderledes end jeg havde forestillet mig. Men her er på ingen måde, som en dansk institution er. Børnene har fået mange bøger gennem tiden, de har tegnet og været kreative. Men simple ting som børn leger med, er der et minimum af. Der er én tallerken med perler. Én dukke i form af en vatbamse der mangler det ene ben. En kasse lego med fem-otte forskellige former. Ingen dyr at lege med, ingen puslespil, ingen magneter at bygge med, mangel på farver i hverdagen og struktur. 

Centeret trænger til en kærlig hånd men stemningen opvejer det hele. Her er så rart at være! Det drives udelukkende af sponsorater og fundraising. Børnenes fremtid i skolen afhænger af, at de får en sponsor der vil hjælpe til hver måned. En løsning jeg godt selv kunne ty til, for at hjælpe en af de små engle! :) 

Langt indlæg fra en træt men meget glad Carina