Forleden dag mødte jeg Lupins mor. Hun er separeret og bor alene med ham og hans søster. Det er meget atypisk at blive skilt her på Filippinerne. Hun fortalte mig lidt om Lupins opvækst. Carmelida brød ind og sagde "Lupin says, ate Carina, ate Carina, where is ate Carina?" hans mor grinte og sagde "Yes I know, he told me he loves ate Carina because you are so sweet" og så blev jeg altså lidt blød i knæene!
Da jeg skulle sige farvel til ham var han overdrevet genert. Han turde ikke en gang kigge på mig. Da jeg vendte mig om for at gå kom han løbende og gav mig en kæmpe krammer! Han er simpelthen så sød, den dreng. Hvis det var muligt ville jeg tage ham med hjem under armen.
En lille solskinshistorie fra fili :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar