Jeg har det okay! :-)
Torsdag aften hev Matilde mig under armen efter en snak med min forsikring. Vi tog til Cebu Doctors' University Hospital som ligger her i Cebu. Det var et pænt hospital og der virkede i modsætningen til Chong Hua Hospital fuldstændig rent og nærmest klinisk.
Lægerne og sygeplejerskerne var søde ved mig, lagde et drop og tæskede noget væske i kroppen efter to døgn med opkast af alt hvad der kunne indtages. Derudover gav de et skud kvalmestillende og smertestillende. Det hjalp ret hurtigt og efter fire timer var jeg klar til at komme ud i verden igen. Jeg har fået Omeprazole som jeg skal tage en gang om dagen, som egentlig er det man giver mod mavesår. Jeg satser dog ikke på, at det er dét, det udvikler sig til!
Har det bedre. I går var vi til fødselsdag hos vores rengøringsdame Letty - det får I lige en historie og lidt billeder af på et andet tidspunkt. Idag tager Matilde og jeg til Plantation Bay som er et 5stjernet luksus resort. Vi har ikke just råd til at bo der så vi glæder os over, at man kan have en "drop in day" der står i afslapning, solens og tøsehyggens tegn med mad, drikke, kajaksjov, solseng osv inkluderet i prisen der ligger på 230 kr for en hel dag.
Jeg vender tilbage med en update i løbet af weekenden :-)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar