Vores søde rengøringsdame Letty havde fødselsdag i fredags og det blev vi inviteret med til. Det var en virkelig fin gestus og vi takkede naturligvis ja. Hun gav os denne seddel med beskrivelse af, hvor hun bor. Vi kørte i taxa'en til området men kunne ikke finde det. Vi spurgte mange om vej undervejs og til sidst blev vi sat af ved skolen "Little Angel School". Her kom der en filippiner over til os og han viste os vej til Tilikum-lågen.
En stor blå låge. Vi gik ind og blev mødt af slum. Der var mørkt, mennesker at se langt fremme af en mørk sti. Vi grinte lidt og famlede febrilsk efter hinandens arme i mørket. Matilde og jeg var lidt nogle kyllinger og der blev joket godt med, at hvis vi en dag blev rullet så var dagen sgu nok kommet.
Vi spurgte nogle kvinder om de kendte Letty der havde fødselsdag idag. Det gjorde de og viste og videre ind i junglen af fattige familier. Løse hunde, børn der spillede basketball, røg fra grill og vilde høns omringede os. Og der gik vi, i mørket, 7 hvide piger der lyste om kap med månen på nattehimlen.
Vi fandt Lettys hus. Hun fik en gavekurv af os og hun blev simpelthen så glad. Vi blev pænt sat til bords og fik serveret dette festmåltid. Jeg spiste desværre kun ris, da min mave stadig gør ret ondt efter den sidste uges sygdom. Hun havde lavet kylling i karry, ris, pancit med seafood som et en nuddelret samt forårsruller med svinekød. De andre sagde at det var lækkert ;-)
^^ En håndfuld af naboernes børn stod pænt og kiggede ind over bænken hele aftenen.
Vi rykkede festen udenfor hvilket passede os glimrende da vi nærmest sad på skødet af hinanden da vi spiste. Samtidig stod Letty og kiggede på, + hendes søn, datter, søster, svoger, mand osv.. Huset var fyldt og de hvide sad ned og nød et festmåltid - lad mig sige det sådan, jeg følte mig sgu lidt malplaceret...
Vi fik et par timer til at gå med karaoke som Matilde først nægtede at deltage i. Efter lidt øl var de fleste dog med på et nummer eller ti.. Jeg spillede billiard med en filippinermand og han var den eneste der kendte reglerne. Først skulle 1 så 2 så 3, 4 ,5, 6 osv i hul. Hvis skuddet var for svært så rykkede han lidt rundt på kuglerne. Han sagde enten "Bad shot!" eller "Ok, you good" efter hvert skud alt efter om jeg klokkede totalt i det eller ej. Det var ret sjovt. Jeg spurgte Letty om hun ville forklare mig reglerne og så svarede hun "Oh no, only he knows the rules" og grinte.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar