Når nu jeg bor i en storby med en hulens masse spændende historie bag sig måtte tiden jo komme til en kulturel dag! Lisbet, Matilde og jeg tog til Fort San Pedro. Fortet blev bygget af Legaspi i 1565 som værn mod pirater. Senere har fortet været anvendt af amerikanerne som kaserne. Under 2. verdenskrig blev det brugt som fængsel af japanerne og idag er det så en hyggelig, fredelig ruin.
En blind mand sad så fint og spillede og sang da vi ankom. Han fik en skilling!
En ønskebrønd! Lige i min ånd.
Da fortet var i sin storhedstid blev dette brugt som fangehul. Dengang lå fortet helt ud til vandet og ved højvande steg vandet ikke blot, så fangerne blev udsat for Submarino; altså torturmetoden hvor hovedet holdes under vand til kvælningsgrænsen, de druknede ganske enkelt.
Der var strategisk placeret kanorne rundt på hele fortet.
En gang for mange hundrede år siden boede folk inde i disse træer. Det er et træ med hundredevis af stammer. Jeg kan huske at jeg stødte på nogle lignende dengang jeg var i regnskoven i Costa Rica. De er fascinerende!
Til sidst fór vi tilbage til ønskebrønden og jeg fik et ønske med på vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar